Depression — symptomer, udredning og behandling

Depression (ICD-10: F32) er en af de mest udbredte psykiske lidelser. Det er ikke det samme som en dårlig dag eller en periode med tristhed. Depression er en klinisk tilstand med vedvarende nedtrykthed, manglende lyst og energi, og ofte påvirkning af søvn, appetit, koncentration og selvværd.

Omkring 4–5 % af den voksne befolkning i Danmark lever med en depression, og op mod 15–20 % oplever en depressiv episode i løbet af livet.

For at opfylde de diagnostiske kriterier skal mindst to kernesymptomer have været til stede det meste af dagen, de fleste dage, i mindst to uger:

• •Nedtrykthed — vedvarende tristhed, tomhed eller håbløshed.
• •Manglende interesse eller lyst — aktiviteter der normalt giver glæde, føles ligegyldige.
• •Nedsat energi eller træthed — selv simple daglige opgaver føles uoverskuelige.

Ud over kernesymptomerne kan depression vise sig som:

• •Søvnforstyrrelser — enten insomni (svært ved at sove) eller hypersomni (sover for meget).
• •Appetitændring — nedsat appetit med vægttab, eller overspisning med vægtøgning.
• •Koncentrationsbesvær — svært ved at læse, arbejde eller tage beslutninger.
• •Lavt selvværd eller overdreven skyldfølelse.
• •Psykomotorisk hæmning — alt føles langsomt, reaktionstiden er forlænget.
• •Selvskadende tanker eller tanker om døden — kræver akut opmærksomhed.

Depression klassificeres i tre sværhedsgrader, som har betydning for behandlingsvalget:

• •Let depression: 2–3 kernesymptomer + ledsagesymptomer. Funktionsniveauet er nedsat men ikke helt ophørt. Kan ofte behandles med terapi alene.
• •Moderat depression: 4–5 symptomer. Tydeligt nedsat funktionsniveau. Medicinsk behandling anbefales typisk i kombination med terapi.
• •Svær depression: 6+ symptomer. Markant nedsat funktionsniveau, ofte med selvmordsrisiko. Kræver specialistbehandling — medicin er næsten altid indiceret.

Depression er en af de mest behandlelige psykiske lidelser. Behandlingsvalget afhænger af sværhedsgrad og patientens præferencer.

• •Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Veldokumenteret ved let til moderat depression. Fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre.
• •SSRI-medicin: Sertralin og escitalopram er førstevalgspræparater. Effekten vurderes efter 4–6 uger. Bivirkninger er typisk milde og forbigående.
• •SNRI-medicin: Venlafaxin og duloxetin bruges ved manglende effekt af SSRI.
• •Kombinationsbehandling: Ved moderat og svær depression er kombinationen af medicin og terapi mest effektiv.
• •Fysisk aktivitet: 30 minutters motion 3–5 gange om ugen har dokumenteret effekt som supplement til anden behandling.
• •Lysterapi: Kan være relevant ved sæsonbetinget depression (vinterdepression).

Søg professionel hjælp hvis:

• •Du har oplevet nedtrykthed og manglende lyst i mere end 2 uger.
• •Symptomerne påvirker dit arbejde, studie eller familieliv.
• •Du har svært ved at udføre daglige opgaver som personlig hygiejne, madlavning eller at komme ud af sengen.
• •Du har tanker om selvskade eller død — kontakt akut hjælp (112 eller psykiatrisk skadestue).
• •Du har prøvet selvhjælp (motion, søvnhygiejne, social aktivering) uden bedring.

Ved let til moderat depression starter de fleste hos egen læge, som kan ordinere SSRI og henvise til psykolog. Den offentlige psykiatri er primært for svær eller behandlingsresistent depression.

Privat psykiatri giver hurtigere adgang til en speciallæge — typisk 1–3 ugers ventetid mod 3–12 måneder i offentligt regi. Det kan give mening hvis du allerede har prøvet behandling via egen læge uden tilstrækkelig effekt.

Hvis du overvejer en psykiatrisk vurdering af depression, kan du udfylde formularen på Psykiatrimatch.dk. Vi viser dig 3 psykiatere med kortest ventetid — du kan booke en tid direkte.